LAMINATGULV
Hvad er et laminatgulv?
Laminatgulve er opbygget af: (Varierer ift. producent):
- Toplag. Imprægneret slidlag
- En overflade af tynde fibermaterialer
- Et kernemateriale af en træbaseret plade
- En bagside
Se vores udvalg af laminatgulve her
Laminat er et slidstærkt og vandresistent materiale. Derfor egner det sig godt til køkken, entré og bryggers – rum hvor der af og til ryger vand på gulvet fra vasken eller opvaskemaskinen eller våde støvler fra regn og sne, kan laminat sagtens klare.
Vores laminat fra DURECO har den fantastiske egenskab, at det kan klare stående vand i op til 24 timer. Det er selvfølgelig ikke noget vi sådan lige oplever, men har du små børn og en del vandpjaskeri, så giver det en ekstra sikkerhed. Et gulv der kan klare hverdagens belastninger fra en aktiv familie i mange år frem.
Se laminat fra DURECO her
Laminat kan også sagtens ligge i opholdsrum og værelser. De smukke planker og fliser som er meget virkelighedstro i udseende, bliver valgt af flere og flere, som et gennemgående gulv i hele boligen, pga. dets stærke funktionelle egenskaber og lange levetid.
Laminat er også meget velegnet i kontor og butikker pga. stor slidstyrke.
Laminatgulv fås i:
- Planke og XL planke (Ekstra lang)
- Flise
- Parket 2 eller 3 stav (2 el. 3 stave på hver planke)
- Sildebensparket
- Slidstyrke
- Slagstyrke, modstandsevne mod trykmærker og ridser
- Vandresistent
- UV-lys bestandigt
- Modstandsevne over for pletter
- Autentisk udseende
- Anti-bakteriel. Bakterier og skidt kan ikke trænge ned i gulvet.
- Svært antændelig
- Velegnet til gulvvarme
- Alle vores gulve er miljøcertificerede
Vores laminater kræver underlag.
Et lydisolerende mellemlag mellem undergulvet og laminat, reducerer trinstøj markant og giver en behagelig og varm overflade.
Se lyddæmpningsunderlag lige her
Laminat klikgulv
Alle vores laminatgulve har nemt kliksystem og monteres svømmende. Tjek altid retningslinjer fra producent eller ved fagmand inden montering.
Støvsug gulvet når det trænger. Når det trænger til rengøring skal det tørres over med en hårdt opvreden klud. Brug rengøringsmiddel efter fabrikantens anvisninger.
Læs mere om vedligeholdelse og pleje af laminatgulve her:
SILENT CT
Verdens mest stille laminatgulv nu hos os Vandresistent op til hele 24 timer. Trinlydsdæmpning som et fuldlimet trægulv
VINYL-KORKGULV
Hvad er et vinylgulv?
Vinylkorkgulve er opbygget af (Varierer ift. producent):
- Toplag. Hærdningslag
- Plast (Alle vores vinylgulve er uden PVC, klorin og ftalater)
- Et kernemateriale af en træbaseret plade. Vinyl perform er uden trækerne.
- En bagside af kork (Dæmpning af trinstøj)
Se vores udvalg af vinylgulve her
Vinyl indtager førstepladsen når det kommer til blød og behagelig overflade som giver en god gangkomfort. Ligesom laminat er det et godt valg, når du skal vælge gulv til områder hvor der stilles store krav til slidstyrke og vandresistens.
Vælg vinyl i køkken, entré, bryggers og gangarealer.
Vinyl kan også sagtens vælges som et gennemgående gulv i hele huset. Du er sikret et meget slidstærkt gulv i mange år fremover.
Laminatgulv fås i:
- Planke og XL planke (Ekstra lang)
- Flise
- 100% fri for blødgørere
- Alle vores gulve er miljøcertificerede
- Vandresistent – perform 100%
- Meget slidstærkt
- Naturlig naturtro overfladestruktur
- Antistatisk
- Antibakteriel. Ingen snavs eller bakterier trænger ned.
- Nemt at rengøre
- Underside af kork. Trinstøjs-reducering
- Godt til gulvvarme
- Nemt at lægge med kliksystem
Vores vinylgulve er opbygget med en bagside af kork, som giver en god trinakustik og som gør gulvet blødt, varmt og behageligt at gå på. Det betyder, at du ikke behøver at investere i et lyddæmpende underlag udover gulvet.
Alle vores vinylgulve lægges med et nemt kliksystem og lægges svømmende. Pro-udgaven fuldlimes og bruges oftest i erhverv. Tjek altid retningslinjer fra producent eller fagmand inden montering.
Støvsug gulvet når det trænger.
Når det trænger til rengøring skal det vaskes med en hårdt opvreden klud.
Brug rengøringsmiddel efter fabrikantens anvisninger.
Se her hvordan du vedligeholder et vinylgulv:
DESIGNGULV
Designgulvet Avatara omtales som fremtidens gulv. pga. den printede overflade, som giver uanede muligheder for udseende og struktur i overfladen.
Det er slidstærkt og produceret så det kan lægges som et gennemgående gulv, i hele boligen pga. dets stærke egenskaber, når det kommer til slidstyrke og 100% vandresistens. Corepel er også 100% vandresistent.
Det betyder, at du får et fantastisk gulv som er velegnet til den aktive familie, hvor bæredygtighed og funktionelle egenskaber vægtes højt.
Vælg DISANO for det økologiske gulv med vandresistens op til 24 timer.
Designgulve fås i:
- Planke og XL planke (Ekstra lang)
- Flise
- 100% fri for blødgørere
- Alle vores gulve er miljøcertificerede
- Vandresistent (DISANO i stående vand i op til 24 timer) AVATARA 100%
- Meget slidstærkt
- Naturlig overfladestruktur
- UV-lysbestandigt
- Nemt at rengøre
- Underside af kork. Trinstøjs-reducering
- Godt til gulvvarme
- Nemt at lægge
Vores designgulve er opbygget med en bagside af kork, som giver en god trinakustik og som gør gulvet blødt, varmt og behageligt at gå på.
Alle vores designgulve lægges med et nemt kliksystem og monteres svømmende. DISANO project fuldlimes og bruges oftest i erhverv. Tjek altid retningslinjer fra producent eller fagmand inden montering.
Støvsug gulvet når det trænger. Når det trænger til rengøring skal det tørres over med en hårdt opvreden klud.
Brug rengøringsmiddel efter fabrikantens anvisninger.
Sådan skal du pleje dit designgulv:
DISANO:
AVATARA
Har du set vores nye hybrid HYWOOD trægulv ➡ Stærkt som laminat ➡ 24 timers vandresistens ➡ Livstidsgaranti
TRÆGULV traditionel
Hvad er et trægulv?
Trægulve er opbygget af: (Varierer ift. produkt og producent)
- Overfladebehandling (Olie eller lak)
- Lag af ægte træ (Slidlag varierer)
- Et kernemateriale af en træbaseret plade
- En bagside af finér
Se udvalg af træ her: Trægulve, Sildebensparket fuldlimning, Sildebensparket klik, Bennett & Jones
Det naturlige materiale har inspireret os i flere tusinde år og er en klassiker indenfor gulvbelægning.
Det fås i et utal af variationer rent farve og strukturmæssigt og du har et gulv i rigtig mange år fremover, hvis du sørger for, at pleje det efter producentens anvisninger.
Trægulve kan sagtens være et gennemgående gulv i hele boligen. Det er efterhånden så godt forarbejdet og med en overfladebehandling der er meget stærkere i dag, kan det sagtens ligge – også i køkkenet.
Du skal bare være opmærksom på, at i rum hvor der er større slid og vandtilgang, kræver det mere vedligeholdelse, for at holde sig pænt. Ved indgangspartier kan du afdække med måtter, for at undgå unødig snavs og pletter.
Afslibning:
Gulvet har den fordel, at det kan slibes. Når lakken er slidt igennem eller gulvet er hakket eller ridset skal det slibes, uanset om det er behandlet med olie eller lak.
Hvor mange gange du kan slibe, afhænger af hvor tykt slidlaget er, men hvis gulvet bare er blevet lidt mat eller trist at se på, kan du måske nøjes med, at opfriske overfladen med lakopfrisker eller olie.
Jeg vil altid tilråde dig, at kontakte en fagmand, hvis du gerne vil have monteret et trægulv.
Hærdet træ fra Bjelin kan og skal ikke slibes.
Trægulv fås i:
- Planke og XL planke (Ekstra lang)
- 3 stav planke
- Fletparket planke
- Stav (Mange lægnings-muligheder bl.a. sildeben)
- Klodser planke
- Formstabilt og meget lang levetid
- Miljøvenlig produktion
- Naturprodukt. Hver planke er unik
- Træ fra bæredygtigt skovbrug
- Mulighed for underlag der dæmper trinstøj
- Modstandsdygtige overflader, der er lette at pleje
- Let at lægge med Top Connect. Sildeben fra Haro fuldlimes
- Tåler gulvvarme
- Kan afslibes flere gange
- Overfladebehandlingen beskytter mod fugt
Træ er et hårdt materiale som uden nogen form for underlægning af dæmpende materiale vil larme når du går henover det.
Med de minimalistiske hjem som mange af os bor i i dag, så stiller det større krav til gulvet.
Med et underlag som dæmper dine trin, er du sikret en god gulvakustik der også føles blød og varm at gå på. Du kan også vælge at fuldlime dit gulv.
Se mere under montering
Alle vores trægulve monteres med et nemt kliksystem og lægges svømmende eller fuldlimet.
En fuldlimning giver den længste levetid og du er sikret en fantastisk gulvakustik.
Vær opmærksom på, at Sildeben (Stav) ved nogle producenter altid skal fuldlimes. Find den information inde under de forskellige gulve. Se sildebensparket her
Jeg har lavet en lille video, hvor du kan høre forskellen på et gulv uden nogen form for underlag sat op imod et fuldlimet gulv.
Hør og se videoen her
Tjek altid retningslinjer fra producent eller fagmand inden montering af et trægulv, så du får korrekt information i forhold til gulvbelægning hos dig.
Lak:
Er den mest slidstærke overflade du kan behandle dit trægulv med. Det er meget plejevenligt og bedst til dit trægulv, når det handler om at holde snavs og pletter væk.
Det har en rigtig flot glans. Når det bliver slidt eller grimt at se på, kan det slibes.
Ekstra bonus ved et nyslebet trægulv er, at du så selv kan bestemme, om det igen skal være lak, eller måske skal have et nyt udseende med en oliebehandling.
(Her skal du spørge din fagmand til råds, for nogle træsorter kan der gælde specielle regler)
Ultra matlak:
Her får du udseendet som et olieret gulv men med stor modstandsstyrke overfor ridser og pletter som ved et lakgulv. Gulvet fremtræder med et naturligt mak look og en blød følelse.
Olie:
Naturolieoverfladen lader dit gulv ånde og har den egenskab, at det lader træets naturlige karakter komme til sin ret. Olien beskytter mod snavs og giver gulvet et mat udseende og en naturlig følelse af ægte træ.
Alle overfladebehandlinger fra alle vores leverandører er mærket med miljølabel “Der blaue Engel” som tillader minimal udledning af dampe og indenfor det tilladte område.
Læs mere om miljø her
Støvsug gulvet når det trænger.
Når det trænger til rengøring skal du bruge rengøringsmiddel efter fabrikantens anvisninger.
Der skal forskellige rengøringsmidler til lakeret eller olieret gulv.
Daglig rengøring af lakerede og olierede overflader:
Topbeskyttelse (Til lakerede overflader)
Oliepleje til olierede overflader:
Sort-olieret (Kun sorte trægulve)
TRÆGULV hybrid/hærdet
Hvad er et hybrid/hærdet trægulv?
Opbygget af: (Varierer ift. produkt og producent)
- Overfladebehandling (Nature Protec, olie eller lak)
- Lag af ægte træ (Kan og skal ikke slibes)
- Et kernemateriale af en træbaseret plade
- En bagside af træ
Se gulvene her: Bjelin hærdede trægulve, HYWOOD (Hybrid trægulv)
Mange mennesker vælger trægulvet fra pga. dets knap så gode egenskaber når det kommer til holdbarhed ved daglig hyppig aktivitet og vand.
Det er nu en saga blot. HYWOOD og Bjelin er gulve som er komprimeret under høj varme med et træpulver og har en styrke som er 3 x stærkere end et traditionelt trægulv.
Den fugtforsejlede mellemplade og ultrastærke Nature protec overflade på HYWOOD giver en slidstyrke og vandresistens på op til 24 timer – det samme som mange laminater, design og vinylgulve tilbyder.
Nu kan du altså lægge trægulv i alle rum uden at være bekymret for ridser og vandskader.
Læs mere om HYWOOD her, som er det nyeste revolutionerende trægulv på markedet.
Trægulv fås i:
- Planke og XL planke (Ekstra lang)
- Stav (Sildeben)
- Formstabilt og meget lang levetid
- Miljøvenlig produktion, alt fraskær udnyttes.
- Naturprodukt. Hver planke er unik
- Træ fra bæredygtigt skovbrug
- Modstandsdygtige overflader, der er lette at pleje
- Tåler gulvvarme
- Skal ikke slibes
- Overfladebehandlingen beskytter mod fugt
Med et underlag som dæmper dine trin, er du sikret en god gulvakustik der også føles blødt og varmt at gå på.
Du kan også vælge at fuldlime dit trægulv for ultimativ trinlydskomfort.
Se underlag
Alle vores trægulve monteres med et nemt kliksystem og lægges svømmende eller fuldlimes.
En fuldlimning giver den længste levetid og du er sikret en fantastisk gulvakustik.
Sildeben HYWOOD og BJELIN lægges svømmende med kliksystem.
Tjek altid retningslinjer fra producent eller fagmand inden montering af et trægulv, så du får korrekt information i forhold til gulvmontering hos dig.
Vi har mange års erfaring i gulvmontering og hjælper dig gerne hvis du ønsker.
Kontakt os på 73707375 el. info@tavejle.dk
HYWOOD:
Nature Protec:
Hywood er afsluttet med en ultrastærk overflade. Vi har selv været i Tyskland på fabrikken og set tests udført på dette gulv. 24 timers vandresistens og ligeså slidstærkt som et laminatgulv.
BJELIN:
Ultra matlak:
Her får du udseendet som et olieret gulv men med stor modstandsstyrke overfor ridser og pletter som ved et lakgulv. Gulvet fremtræder med et naturligt mak look og en blød følelse.
Olie:
Naturolieoverfladen lader dit gulv ånde og har den egenskab, at det lader træets naturlige karakter komme til sin ret. Olien beskytter mod snavs og giver gulvet et mat udseende og en naturlig følelse af ægte træ.
Alle overfladebehandlinger fra alle vores leverandører er mærket med miljølabel “Der blaue Engel” som tillader minimal udledning af dampe og indenfor det tilladte område.
BEGGE GULVE KAN OG SKAL IKKE SLIBES.
Støvsug gulvet når det trænger.
Når det trænger til rengøring skal du bruge rengøringsmiddel efter fabrikantens anvisninger.
Der skal forskellige rengøringsmidler til lakeret eller olieret gulv.
Daglig rengøring af lakerede og Nature protec overflader:
Oliepleje til olierede overflader:
Sort-olieret (Kun sorte trægulve)
Prøv vores gulve virtuelt hjemme hos dig
Flere af vores leverandører har udviklet en rumplanner, hvor du kan oploade dine egne rum. Derefter er det bare at lægge alle de gulve på du synes er fede.
Hvis du gerne vil se gulvet og mærke strukturen, kan du inde under hvert gulv, bestille en prøve. De koster 25. kr. pr. stk.
Sammen med den fysiske prøve, kan det give et godt billede af, hvordan gulvet vil føles og se ud hjemme hos dig.